EU: OK at beskytte netpirater

EU vil ikke forpligte internetoperatører til at afsløre identiteten på mistænkte fildelere.


Internetoperatører er ikke forpligtet til at aflevere personlig information om personer, der er mistænkt for fildeling på nettet.

Det siger en rådgiver hos EU's højeste domstol.

Udtalelsen kommer fra Juliane Kokott, der er en af rådgiverne ved EU-domstolen. Hun fortalte onsdag i sidste uge, at "medlemsstater i EU har ret til at udelukke afslørende personlige oplysninger om internettrafik i civile sager."

Internetoperatørerne skal dog stadig samarbejde, når det handler om straffesager, skriver The EU Observer.

Sagen blev bragt for domstolen af den spanske organisation Promusicae efter, at telefirmaet Telefonica nægtede at udlevere navne og adresser på ejerne af computere, som organisationen mener blev brugt til ulovlig fildeling med Kazaa.

***

7,3 EU-milliarder til danske landmænd

De danske landmænd har modtaget 7,3 millarder i direkte støtte fra EU.

Det drejer sig om de omkring 62.000 landmænd, der i 2006 søgte om støtte, viser en opgørelse fra Direktoratet for FødevareErhverv.

Den direkte EU-støtte består dels af enkeltbetalingen, som er uafhængig af, hvad der produceres på markerne. Den udgør 95 procent af den direkte EU-støtte.

Den øvrige del udbetales i form af støtte til produktion af tyre, stude, moderfår, kartoffelstivelse, protein- og energiafgrøder.

For at få udbetalt hele den direkte EU-støtte, skal landmændene overholde en række lovkrav angående miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

***

Putin gyder olie paa vandene

Den russiske præsident Vladimir Putin nedtoner den diplomatiske krise mellem Rusland og Storbritannien. - Vi skal nok overvinde minikrisen, lyder det fra Putin efter at Rusland tidligere i dag udviste fire britiske ambassadefolk.

Læs hele artiklen på dr.dk her.

***

Britiske jagere i luften mod russiske bombefly

Både Storbritannien og Norge sendte jagere i luften tirsdag, da to russiske bombefly kom lige lovlig tæt på deres respektive luftrum.

Læs hele artiklen på politiken.dk her.

***

Den er hel gal i flere nye EU-lande!

Den er hel gal med økonomien i en hel stribe af de østeuropæiske lande, der i dag er medlem af EU. Problemerne er så store, at det kan skabe en international finansiel krise, vurderer eksperter.

Flere af de nye EU-lande i Østeuropa er ude på noget, der mest af alt ligner en økonomisk katastrofekurs. Eksempelvis Letland, Ungarn, Litauen, Rumænien og Bulgarien slås med massive økonomiske problemer og gældsætter sig med enestående høj fart.

Flere af disse lande har underskud over for udlandet, der er mere end fem gange så store, som da det herhjemme så værst ud i midtfirserne.

Læs hele artiklen på berlingske.dk her.

***

Nervekrig mellem London og Moskva

Mystik om russiske bombefly og friske anklager om mordforsøg præger det iskolde forhold mellem Storbritannien og Rusland efter briternes udvisning af russiske diplomater. En retssag i Danmark foreslås som en mulig løsning på konflikten.

Læs hele reportagen på berlingske.dk her.

***

Ny EU-traktat ligner skrottet forfatning

Den nye EU-traktat er "i realiteten det samme" som den forfatningstraktat, der blev lagt død i 2005.

Hvis regeringerne i Danmark og Storbritannien vil undlade at holde de ellers bebudede folkeafstemninger om traktaten, ja så må de forklare det "politisk", siger den tidligere formand for EU's forfatningskonvent, Valery Giscard d'Estaing.

- Indholdet er i realiteten det samme. Juridisk set er der tale om traktater, og som sådan kan de ratificeres af de nationale parlamenter. Men substansen er fortsat forfatningstraktaten, fastslog han tirsdag på et pressemøde i Bruxelles.

Giscard d'Estaing var en af hovedkræfterne bag forfatningstraktaten, der blev nedstemt i 2005 i Frankrig og Holland, hvor efter blandt andet Danmark aflyste sin folkeafstemning.

Beklager at nationalsymboler nedtones
d'Estaing beklager, at EU's nationalsymboler bliver nedtonet i den nye traktat. Til gengæld får man en "reformtraktat", der kan godkendes af de 27 lande.

- Det, der lægges op til, er en traktat, som skal kunne ratificeres. Tanken er, stort set over alt, at ratifikationen skal ske i parlamenterne, sagde han.

Både Storbritannien og Danmark havde i 2005 udskrevet folkeafstemninger, men så blev der stemt nej i Frankrig og Holland. Nu higer hverken den britiske eller danske regering efter at høre røsten fra folkedybet.

Et kompliceret dokument
En aflyst afstemning kan ifølge d'Estaing forklares med, at den nye traktat bliver et ekstremt kompliceret dokument, som er svært for almindelige mennesker at sætte sig ind i.

Og allerede nu forklares teksten vidt forskelligt rundt omkring i Europa. I Danmark sagde den socialdemokratiske EU-ordfører Svend Auken 23. juni, at man får "en helt anden traktat end den tidligere forfatningstraktat".

Derimod mener EU's længst siddende regeringschef, Luxembourgs Jean-Claude Juncker, nogenlunde det samme som d'Estaing. Altså at den nye traktat stort set er identisk med den skrottede forfatningstraktat.

***

Cykler skal fjerne bilos i Paris

Det socialistiske bystyre i Paris går til kamp mod bilos og myldretids trafikkaos.

Bystyret har indkøbt 10.600 3-gears cykler og stillet dem ud i 750 cykelstalde forskellige steder i byen. Herfra kan folk for omkring otte kroner om dagen leje sig en cykel.

Efter endt brug skal den bare tilbage i den nærmeste cykelstald.

Supplement til metro
Paris' borgmester Bertrand Delanoe har gjort kampen mod bilkøer og luftforurening til sin fornemmeste opgave. Han ser cykeltilbuddet som et godt supplement til byens metro, bus og sporvognslinier.

- Alt efter vejr og vind kan man tage metroen den ene vej og cyklen den anden vej, siger Delanoe.

***

EU overvejer at sende soldater til Tchad

Tchad er præget af uroen i Darfur-provinsen i nabolandet Sudan, der har sendt millioner på flugt, og som nu kører på fjerde år.

Læs hele artiklen på politiken.dk her.

***

Gordon Brown: Mere sport til britiske børn

I Storbritannien vil premierminister Gordon Brown poste 100 millioner pund i en kampagne, der skal give skolebørn mulighed for at dyrke fem timers idræt om ugen.

Han ønsker en samlet indsats fra både regeringen, skolerne, forældre, frivillige og sportsverdenen, der skal gøre sport til en del af børns hverdag.

- Skoleidræt kan gøre vores børn sundere og give dem større selvtillid. Det er med til at udvikle samarbejde, disciplin og fair-play. Værdier som vil gøre ungdommen så vel som nationen godt i årene frem over, sagde Gordon Brown i dag under et besøg på skolen West London Academy.

***

EU-parlamentet bliver ved med at flytte

Hver måned flytter hele EU-parlamentet mellem Strasbourg og Bruxelles, og sådan bliver det ved med at være.

Et flertal på 370 parlamentarikere mod 280 vil endda ikke opfordre EU's regeringer til i det mindste at drøfte emnet, når den nye EU-traktat bliver skruet sammen i de kommende måneder.

En gang om måneden rejser parlamentarikerne 430 km mellem Bruxelles og Strasbourg med et halehæng af rådgivere, tolke, lobbyister, journalister og papirer.

13.000 returflyvninger
Det koster langt over 1,5 milliarder kroner om året, samt en CO2-udledning som svarer nogenlunde til 13.000 returflyvninger mellem London og New York.

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, står imidlertid fast på at ville fortsætte det månedlige pendulflytteri, som gavner den franske flodby Strasbourg gevaldigt.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har beskrevet den franske rettighed som "de faktiske forhold i jernindustrien". Underforstået: Det er ikke noget, statsministeren kan ændre på, selv om regeringen skal være med i traktatforhandlingerne.

***

Gordon Brown vil bygge boliger til briterne

Sundhed, uddannelse og boligbyggeri står øverst på den britiske premierminister Gordon Browns dagsorden næste år.

Brown offentliggjorde i dag 23 lovforslag og udkast til lovforslag - blandt andet planen om at bygge tre millioner nye boliger inden 2020 og et forslag om, at alle unge skal blive i uddannelsessystemet indtil de er fyldt 18 år.

Storbritanniens nye premierminister brød traditionerne ved at præsentere kernen i sit parlamentariske program flere måneder før dronningens tale til parlamentet i november.

***

EU i kamp mod biologisk terror

EU-kommissionen forbereder sig på den dag, et EU-land bliver ramt af biologiske våben. Europæisk bio-netværk er på trapperne, skriver politiken.dk

- Statistisk set er risikoen for et for et biologisk terrorangreb i Europa lav, men jeg kan ikke fortælle min datter, at risikoen ikke findes, siger EU's retskommissær Franco Frattini, der nu vil sikre, at EU's medlemslande er bedre forberedt på et terrorangreb med biologiske våben.

Nyt oplæg fra kommissionen
Med et nyt oplæg, som kommissionen i dag sender i høring, vil EU nedbringe risikoen for biologiske angreb med for eksempel miltbrand og koppevirus, forbedre sporingsmulighederne og sikre bedre forebyggelse på fælles europæisk niveau.

Unionen har allerede sat alle sejl til i kampen mod terror.

Efter bomberne i Madrid i foråret 2004 udnævnte kommissionen hollandske Gijs de Vries til såkaldt anti-terrorkoordinator. Samtidig er en syndflod af anti-terrorforslag det seneste årti strømmet ud af Kommissionens kontor for retilge og indre anliggender.

Ny terrorkoordinator skal i sving
Mandatet for den den hollandske antiterrorkordinator udløb i marts i år, og siden har posten været ubesat. Det vil det portugisiske EU-formandskab nu ændre.

***

Sarkozy ser stort paa eurosamarbejde

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, trodsede ånden i eurosamarbejdet, da han mandag aften på et pressemøde i Bruxelles slog fast, at hans reformer ikke kun kommer til at handle om balance i de offentlige budgetter.

- Jeg presser på for reformer, der passer perfekt med Lissabon-processen, sagde han med henvisning til EU's langsigtede plan om at skaffe mere økonomisk vækst og flere job.

Fundamentet under euroen
Forinden havde han truffet finansministre fra de 13 eurolande, som havde imødeset hans besøg med stor interesse, fordi Sarkozy søger at pille ved fundamentet under eurosamarbejdet: vækst- og stabilitetspagten.

Med løfter om skattelettelser svarende til 97 milliarder kroner vil Sarkozy om nødvendigt tilsidesætte en aftale om at være tæt på balance i de offentlige budgetter i 2010.

"Latterlig dato"
Sarkozy sagde, at han "vil gøre alle bestræbelser" på at nå 2010-målet, men hvis det ikke lykkes, så "er 2012 ikke nogen latterlig dato".

Hans udfald mod den måde, eurosamarbejdet fungerer på, minder om den tysk-franske tilsidesættelse af pagten i 2003, hvilket skabte en ond stemning i EU efter devisen "de store gør, hvad de store vil".

***

Udsigt til valg i Polen

Meget tyder på, at der bliver udskrevet valg i Polen.

Selvforsvarspartiet forlader nemlig regeringen, og uden partiet har premierminister Kaczynski ikke længere flertal. Og uden et flertal vil han ikke fortsætte.

Beskyldninger om korruption
Partiet forlader regeringen, fordi Kaczynski har har fyret formanden, vicepremierminister Andrzej Lepper.

Kaczynski har formentlig truffet sin beslutning om afskedigelse, efter at Leppers navn er blevet sat i forbindelse med omfattende korruptionsbeskyldninger.

- Selvforsvarspartiet forlader regeringen. Vi vil ikke deltage i den slags regering, sagde Lepper til det polske tv-selskab TVN24.

***

EU standser Polens torskefiskeri

EU har med øjeblikkelig virkning beordret fiskere fra Polen til at standse alt torskefiskeri med trawl i den østllige Østersø.

Årsagen er, at der er endog meget store forskelle i de fangster, som Polen har opgivet, og virkeligheden, som inspektører fra EU har indrapporteret.

- De polske fiskere har på nuværende tidspunkt fanget hele kvoten for i år, siger EU-kommissionen.

Fangstforbuddet kommer efter at Polen har fået adskillige advarsler.

Også Sverige og Litauen har fået advarsler.

Videnskaben har længe advaret mod at overfiske torsken i Østersøen.

***

EU vil spare paa energien - smider slipset!

Kampen mod den globale opvarmning skal udkæmpes i garderoben. Det mener den irske kommissær for EU's indre marked, Charlie McCreevy.

Han opfordrer kommissionens 11.700 mandlige ansatte til at lade slipset hænge i sommervarmen.

Uden stramme slipseknuder kan EU nemlig skrue ned for de energislugende airconditionanlæg på kommissionens kontorer, skriver Financial Times.

McCreevy kommer med opfordringen efter et officielt besøg i Japan, hvor embedsmænd i flere år er blevet bedt om at lade slipset hænge i skabet, mod at kontorets køleanlæg får et ryk nedad.

***

Sarkozy »Den Onde« kommer ind paa scenen

Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy indleder her til aften sit stormløb på flere centrale dogmer i den økonomiske politik i Europa. Som den første statschef nogensinde møder Sarkozy op til Eurogruppens møde, hvor han vil kæmpe for en billigere euro og mere protektionisme i Europa.

Læs hele artiklen på berlingske.dk her.

***

Britisk minister: 15 aars kamp mod terror

Storbritanniens kamp mod terror fra yderliggtgående islamister vil vare 15 år.

Den mener landets nye sikkerheds-minister, Alan West, som er tidligere admiral og øverstbefalende for den britiske flåde.

I et interview med avisen Sunday Telegraph siger han, at befolkningen må opføre sig u-britisk og informere myndighederne om enhver mulig trussel.

Avisen citerer en tidligere MI5-chef for, at flere end 100 mistænkte venter på at komme for retten i forbindelse med 40 sager om terror.
´
***

Sarkozy: Ingen fangebenaadninger i aar

Nicolas Sarkozy fik flertal, da franskmændene valgte ny præsident for et par måneder siden. Men blandt indsatte i landets fængsler er han næppe populær, efter at det søndag kom frem, at han afviser at benåde et større antal fanger på bastilledagen.

På denne franske nationaldag, den 14. juli, er der tradition for, at franske præsidenter benåder tusinder af indsatte - blandt andet for at mindske belastningen i de overfyldte franske fængsler.

- Der bliver ingen massebenådning, siger Sarkozy til avisen Journal du Dimanche.

Han oplyser, at han blev bedt om at tage stilling til en benådning af 3000 af de 61.000 fanger i franske fængsler, som formelt har plads til 50.000.

Jacques Chirac benådede som fransk præsident 3500 indsatte i fjor.

***

Video: Sarkozy stangstiv til G8-pressekonference

Den nykårede franske præsident Nicolas Sarkozy kom for sent til et pressemøde under G8-topmødet pga. et møde med Ruslands Vladimir Putin. Som nyhedsoplæseren fra den belgiske tv-kanal La Deux starter med at sige, var det vist ikke kun vand, der blev serveret på mødet.

Sarkozy:"Mine damer og herrer. De må undskylde forsinkelsen, som skyldes det møde, jeg har haft med Vladimir Putin. Foretrækker I, at jeg svarer på spørgsmål? Altså... der er altid nogle spørgsmål... Oui oui, kom med dem.

***

Kalder jernbanen Femern-bros svage punkt

Glem alt om højhastighedstog til Hamburg og miljøvenligt godstransport på skinner, når Femern-broen står færdig.

Den måde som aftalen mellem Danmark og Tyskland er skruet sammen på, betyder, at der opstår flaskehalse for togtrafikken.

Sådan vurderer en af Danmarks førende eksperter i jernbanetrafik, trafikforsker ved DTU Alex Landex.

Enkeltspor over broer
Alex Landex synes, at det er positivt, at Femern-aftalen indeholder opgradering af flere sydsjællandske strækninger.

Men ifølge aftalen vil jernbanen på Storstrømsbroen og Femernsundbroen stadig være enkeltsporede.

- Der er ingen tvivl om, at de her enkeltsporede strækninger kan komme til at gøre ondt. Det er specielt skidt, hvis man ønsker at lave højhastighedstog, siger Alex Landex.

Tysk jernbane først udbygget i 2025
Men jernbanens problemer stopper ikke, når Femernsundbroen er passeret.

Den tyske regering har været meget tilbageholdende over for projektet, og derfor bliver jernbanestrækningen fra Puttgarden, hvor Femern-broen går i land, til Bad Schwartau nær Lübeck først udbygget til en dobbeltsporet strækning i 2025, syv år efter broens forventede åbning.

Det rammer togtrafikken dobbelt, da det både giver en etsporet flaskehals i syv år, og udløser sporarbejde, der give yderligere problemer.

- Du kan ikke lave et sporarbejde, uden at det kommer til at genere togtrafikken, siger Alex Landex.

***

PFA vil investere i Femern-broen

Danske pensionskasser er på udkig efter nye investeringsmuligheder og PFA har set sig varm på den kommende broforbindelse over Femern-bælt.

PFA: Femern-bro oplagt som privat investering

Investeringsdirektør hos PFA, Henrik Franck mener, at det ville være oplagt at afhænde Femernbroen til private.

- Det skulle ikke undre mig, om Femern-broen afhændes til private. Pensionssektoren har brug for den type investeringer, og staten kan bruge pengene bedre på for eksempel skoler og sygehuse, siger han til RB-Børsen.


Broen skal være kommerciel bæredygtig
Han understreger dog, at PFA kun vil overveje investeringen, hvis projektet er kommercielt bæredygtigt. Det indebærer, at prisstrukturen på Femern-broen skal hænge sammen med prisstrukturen på Øresund og Storebælt, samt at der skal foreligge troværdige trafikanalyser.

Men investering i infrastruktur står generelt meget højt på pensionskassernes ønskesedler - ikke kun i Danmark. Der er generel mangel på de lange sikre papirer som for eksempel statsobligationer med lang løbetid, der nærmest er forsvundet fra markedet, og en investering i infrastruktur kan være et godt alternativ.

Investering minder om obligationer
- Investering i infrastruktur minder meget om obligationer, fordi de har faste pengestrømme. Der kommer en stabil indtjening fra den afgift, det koster at benytte broen. Tilmed følger afgiften inflationen, hvilket ikke gør sig gældende for en obligation, forklarer Henrik Franck.

Som aktiv investor er Henrik Franck ikke i tvivl om, at udviklingen peger i retning af privatisering. Investeringerne i infrastruktur bliver ikke mindre den kommende årrække, og pensionssektoren er meget interesseret i at deltage deri.

PFA: Vi har brug for det
- Vi har brug for den type investeringer, og staterne kan bruge pengene på noget andet. Kigger man på europæisk infrastruktur blev mange af de store investeringer foretaget i tiden efter anden verdenskrig. Nu begynder der for alvor at være behov for en voldsom opgradering, så der kommer mange store projekter, siger Henrik Franck.

I takt med, at staten har afdraget sin gæld til udlandet, er behovet for at udstede nye statsobligationer forsvundet. Samme tendens gør sig gældende i det meste af Europa, så det er ikke kun de danske pensionsselskaber, der mangler de lange papirer til at dække passivsiden.

***

Rekordlav ledighed i Eurolande

Den europæiske ledighed faldt til et nyt rekordniveau i maj i takt med, at virksomhederne ansatte flere folk for at følge med den stigende efterspørgsel.

Den lavere ledighed kan føre til øget lønpres og stigende renter, skriver Bloomberg.

Ledighedsprocenten i de 13 euro-lande faldt for syvende måned i træk til 7 pct. i maj mod 7,1 pct. i april, oplyser Eurostat, der er EU's statistiske kontor.

Samtidig blev det oplyst, at producentpriserne steg med 0,3 pct. i maj mod 0,4 pct. i april, hvilket er positivt set i lyset af, at målet for Den Europæiske Centralbank (ECB) er en inflation i spændet mellem 1 pct. og 2 pct.

Spirende opsving

Den faldende ledighed øger forbrugertilliden og styrker privatforbruget, og dermed er der en god chance for, at det spirende opsving bider sig fast til glæde for de nationale budgetter og almenvellet.

Akilleshælen er, at der kommer så meget pres på økonomien, at ECB vælger at hæve renten, hvilket vil dæmpe forbrugernes lyst og evne til at forbruge, da flere penge dermed skal bruges til rentebetalinger på f.eks. boliglån.

ECB hævede senest renten i begyndelsen af juni måned til 4,0 pct., hvilket var ottende gang, at renten blev hævet siden udgangen af 2005.

"Vi er fortsat overbeviste om, at styrkelsen af det europæiske arbejdsmarked vil føre til højere lønninger i de kommende kvartaler," siger økonom i Unicredit Milano Aurelio Maccario til Bloomberg.

***

Flertal siger nej til Tyrkiet i EU

Over 55 procent af danskerne afviser i ny meningsmåling at lukke Tyrkiet ind i EU. De politiske partier er ude af trit med vælgerne.

Knap to år efter, at EU indledte de omstridte optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, siger 55,7 procent af danskerne nej til at lukke Tyrkiet ind i EU. Blot 29,2 procent siger ja, at til at åbne døren for det store muslimske land med 72 millioner indbyggere. 15,2 procent af danskerne har ikke taget stilling til spørgsmålet. Det fremgår af en meningsmåling som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.

Målingen, der er foretaget i dagene 4.-7. juni foretaget blandt 1002 repræsentativt udvalgte personer over 17 år, viser, at modstanden mod Tyrkiet er vokset siden en tilsvarende måling foretaget i november 2005.

***