Sarkozy: Ingen fangebenaadninger i aar

Nicolas Sarkozy fik flertal, da franskmændene valgte ny præsident for et par måneder siden. Men blandt indsatte i landets fængsler er han næppe populær, efter at det søndag kom frem, at han afviser at benåde et større antal fanger på bastilledagen.
På denne franske nationaldag, den 14. juli, er der tradition for, at franske præsidenter benåder tusinder af indsatte - blandt andet for at mindske belastningen i de overfyldte franske fængsler.
- Der bliver ingen massebenådning, siger Sarkozy til avisen Journal du Dimanche.
Han oplyser, at han blev bedt om at tage stilling til en benådning af 3000 af de 61.000 fanger i franske fængsler, som formelt har plads til 50.000.
Jacques Chirac benådede som fransk præsident 3500 indsatte i fjor.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home