Tuesday, July 24, 2007

7,3 EU-milliarder til danske landmænd

De danske landmænd har modtaget 7,3 millarder i direkte støtte fra EU.

Det drejer sig om de omkring 62.000 landmænd, der i 2006 søgte om støtte, viser en opgørelse fra Direktoratet for FødevareErhverv.

Den direkte EU-støtte består dels af enkeltbetalingen, som er uafhængig af, hvad der produceres på markerne. Den udgør 95 procent af den direkte EU-støtte.

Den øvrige del udbetales i form af støtte til produktion af tyre, stude, moderfår, kartoffelstivelse, protein- og energiafgrøder.

For at få udbetalt hele den direkte EU-støtte, skal landmændene overholde en række lovkrav angående miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home