Terrorbombe afværget i London

En bombe, der i nat blev fundet i det centrale London, kunne have forårsaget et betydeligt antal sårede og dræbte, hvis den havde eksploderet.

Det fortæller lederen Londons antiterror politi Peter Clarke.

- Politiet har fundet betydelige mængder af petroleum, en antal af benzinbeholdere samt et stort antal af søm i bilen. Men det er for tidligt at spekulere i, hvem der står bag bomben, tilføjede Peter Clarke.

Det centrale London
Bomben blev desarmeret i det centrale London af sprængstofeksperter, som blev kaldt til gaden The Haymarket for at undersøge en bil, der stod parkeret i den travle gade, der ligger i hjertet af det centrale Londons teaterdistrikt.

Politiet rykkede ud, da en borger ringede om det mystiske køretøj kort før klokken 2 natten til fredag.

Ifølge politiet så vidner bilen slingre, inden den kolliderede med nogle skraldespande uden for en natklub. Føreren af bilen steg ud og stak af fra stedet.

Udsmidere fra natklubben så efterfølgende noget i bilen, der lignede en blikdåse og de tilkaldte politiet.

The Haymarket spærret af
Politiet har lagt en blå presenning over køretøjet, der tilsyneladende er en sølvgrå Mercedes.

Antiterror folk er nu i gang med at undersøge sagen.

En talskvinde fra regeringen siger, at COBRA, der er regeringens komité i nødsituationer, skal mødes senere fredag for at få et overblik over situationen.

***

Polen paa kollisionskurs med resten af EU

Polen vil have forhandlingerne om EUs nye traktat genåbnet. Det siger den polske regeringsleder, der dermed igen sætter Polen på kollisionskurs med det øvrige EU.

EU-kommissionen og det kommende formandsland Portugal advarer i kraftige vendinger polakkerne mod overhovedet at overveje krav om en genforhandling.

- En aftale er en aftale, siger en talsmand for EU-kommissionen.

Polakkerne er utilfredse med magtfordelingen mellem landene i EU og mener ikke, at problemet bliver løst med den nye traktat.

***

Danmark skal betale Femern regningen

Det er de danske skatteydere, som kommmer til at hænge på regningen, hvis økonomien ikke kan hænge sammen.

Den danske stat står således for statsgarantier for 35 milliarder kroner til broen og danske landanlæg.

Tyskerne skal udelukkende garantere stå for egne landanlæg, der ifølge planen kommer til at koste under seks milliarder kroner.

Brugerne skal betale
Broen skal i sidste ende betales af brugerne, så regningen ender kun hos danskerne, hvis den får underskud.

Trafikøkonom Uffe Jacobsen mener, at det kan blive en meget dårlig dansk investering.

ifølge planen, som er blevet vedtaget i dag, bliver Danmark og Tyskland forbundet med en 19 kilometer lang bro fra Rødby på Lolland til Puttgarden på øen Femern ud for den tyske kyst.

Færdig i 2018
Byggeriet skal begynde i 2011 og - går alt vel - være færdigt i 2018.

Længe ventet succes for transportministeren
Forud for aftalen i Berlin er gået et årelang og besværligt forhandlingsforløb, hvor danskerne har været mest ivrige efter at få en bro, mens tyskerne har været mere tilbageholdende.

Flemming Hansen har været transportminister siden 2001 og er dermed den minister i historien, der har siddet længst tid på den post.

Netop broen mellem Danmark og Tyskland har været et af de helt store projekter for ham, men det har ikke været en let sag for ham. Broen kom med i det danske regeringsgrundlag allerede i 2001, og det har siden været åbenbart, at ønsket om en bro brændte varmere i Danmark end i Tyskland.

***

Femernforbindelsen vedtaget

Transportministrene fra Tyskland og Danmark er blevet enige om en Femernbro.

Broen vurderes at komme til at koste omkring 42 milliarder kroner og tage op mod 10 år at bygge - forudsat at både budgetter og tidsplaner mod forventning ikke overskrides væsentligt. Går det efter planerne, kan broen indvies i 2018.

Tyskerne har hidtil ikke vist den store interesse for broen, så forhandlingerne er endt med, at den bliver ejet af den danske side. Vore naboer skal så bidrage med tilkørselsanlæg, der forbinder broen med det tyske vej- og skinnenet.

Årelange forhandlinger
Aftalen om broen kom på plads i dag efter et møde i Berlin mellem transportminister Flemming Hansen (K) og hans tyske kollega, Wolfgang Tiefensee. Også delstaten Slesvig-Holstens transportminsiter, Dietrich Austermann, var med på mødet.

Det er kulminationen på mange års drøftelser mellem de to lande om det omfattende projekt, hvor tyskerne ikke har lagt skjul på, at en bro til Lolland ikke har stået øverst på deres trafikale ønskeliste.

På fredagens møde skulle de sidste småsten ryddes af vejen for det store projekt, inden ministrene kunne give hinanden håndslag på en aftale.

Blandt andet skulle tyskerne forpligtes til at sørge for ordentlige adgangsforhold til broanlægget. Også EU ventes at bidrage til byggeriet.

Gigantprojekt
Den 20 kilometer lange bro vil blandt andet skulle betales af bropenge, betalt af de under 10.000 køretøjer, der dagligt ventes at krydse broen og dermed spare en time i forhold til den tid, færgerne er om at krydse farvandet.

Broen vil forbinde Lolland med Femern på den tyske nordkyst og dermed åbne for en fast vejforbindelse mellem Skandinavien og Centraleuropa.

Broen skal også benyttes at jernbaneselskaberne, der kan sende store mængder af gods og passagertog via Femern-forbindelsen.

***

Femern-bro bliver virkelighed

Femern-broen bliver virkelighed. De to landes trafikministre har opnået gennembrud i forhandlingerne. Aftalen præsenteres her kl. 14.00.

Femern-broen bliver virkelighed. Danmarks og Tysklands trafikministre har opnået gennembrud i forhandlingerne og præsenterer aftalen klokken 14.

- Vi har et gennembrud, der er opnået enighed, siger Dirk Inger, talsmanden for den tyske trafikminister Wolfgang Tiefensee til Ritzau.
Udmeldingen kommer efter tre timers intense forhandlinger i Berlin.

Tiefensee har fredag formiddag forhandlet med sin danske kollega, transportminister Flemming Hansen (K), og forhandlingerne har båret frugt. Danmark og Tyskland bliver forbundet med en 19 kilometer lang bro fra Rødby på Lolland til Puttgarden på øen Femern ud for den tyske kyst.

***

Transportminister tavs om Femernaftale

Ifølge tyske medier er transportminister Flemming Hansen (K) i Berlin for at afgøre, om der skal være en bro mellem Lolland og Tyskland. Ministeriet er tavst.

Ifølge flere tyske medier bliver det fredag afgjort, om der skal være en Femern-bro mellem Danmark og Tyskland.

Transportminister Flemming Hansen er angiveligt rejst til Berlin for at møde med sin tyske kollega Wolfgang Tiefensee. Men det danske transportministerium havde fredag morgen lukket bommen ned for information om transportminister Flemming Hansens (K) rejseplan.
Den tyske avis Lübecker Nachrichten og tv-stationen NDR oplyser, at trafikminister Flemming Hansen, Wolfgang Tiefensee, og trafikminister i Slesvig-Holsten, Dietrich Austermann, mødes fredag formiddag.

Mødet er bekræftet af en talsmand for Slesvig-Holstens trafikministerium i Kiel. Den danske ministers talsmand har ingen kommentarer.

***

Fakta om Femern-forbindelsen

Femern-forbindelsen er en overvejet bro- eller tunnelforbindelse mellem Lolland og Femern. Siden etableringen af færgefarten mellem Rødby og Puttgarden har der været fortalere for at erstatte den med en fast forbindelse.

Fra officiel dansk side er det dog blevet fastholdt, at rækkefølgen i de store faste forbindelser skulle være: Storebælt, Øresund, Femern Bælt. Femer-forbindelsen blev derfor først aktuel efter byggestart for de faste trafikforbindelser over Storebælt og Øresund. For at skabe grundlag for en politisk beslutning i Danmark og Tyskland blev der i 1995 igangsat en række forundersøgelser, der skal klarlægge, hvilken type fast forbindelse det vil være formålstjenligt at gennemføre.

Forundersøgelserne blev afsluttet i 1999. De omfattede trafikanalyser og prognoser, kyst-til-kyst-undersøgelser af geologiske, miljømæssige og tekniske muligheder, undersøgelser af vej- og baneanlæg på land samt økonomiske vurderinger.

Trods usikkerhed om visse forhold, især den fremtidige økonomiske udvikling, anses resultaterne af undersøgelserne at danne et godt grundlag for en principbeslutning om at bygge en vej- og baneforbindelse.

Ved VK-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2001 indgik etablering af Femern-forbindelsen i regeringsgrundlaget.

***

Danskejet Femernbro vedtages i dag

Der er 90 procents sandsynlighed for at Danmark og Tyskland skriver under på en aftale om en Femernbro mellem de to lande i dag.

Det vurderer en sejrssikker transportminister Flemming Hansen over for DR.

- Det er en historisk dag. Jeg ville ikke være taget herned, hvis jeg ikke var sikker, siger han inden det afgørende møde i Berlin med sin tyske kollega, og trafikministeren fra delstaten Slesvig-Holsten.

Broen skal finansieres og ejes af Danmark
Der bliver tale en om danskejet bro, idet det ifølge trafikministeren bliver Danmark, der skal finansiere den.

Ifølge DR's korrespondent Claus Fahrendorff, der er i Berlin, vil byggeriet efter planen blive påbegyndt i 2011 og afsluttet i 2018.

Ifølge ministeren er der blevet forhandlet mellem embedsmænd til klokken et i nat. Ministrene mangler kun at blive enige om de sidste fire-fem detaljer.

Det drejer sig angiveligt om tilkørselsforholdene på tysk side.

***

Politikere klar til at sælge DSB

Regeringen og Dansk Folkeparti er klar til at sælge DSB og tage gevinsten hjem, efter at DSB forleden fik to nye milliardkontrakter på togkørsel i Øresundsregionen.

Politikerne er så begejstret for DSB's nye milliardkontrakt i Øresundsregionen, at de er parate til et hurtigt salg af de gamle statsbaner, skriver Jyllands-Posten.

Regeringspartierne har hele tiden talt varmt for at sælge. Dansk Folkeparti har hidtil tøvet - men nu går regeringens støtteparti ind for at sælge hele DSB på én gang.

- En privatisering af DSB ligger lidt bedre til højrebenet nu, og jeg mener, at vi skal gå hele vejen fra start. Der er ingen begrænsninger, og det skal ske snarest muligt, siger trafikordfører Walter Christophersen fra Dansk Folkeparti.

Det er de danske gevinster fra Øresundsudbuddet, der har givet politikerne blod på tanden. Med milliardkontrakten i Øresundsregionen er DSB blevet meget værd.

***

Afgørende møde om bro over Femern Bælt fredag

Danmark og Tyskland afgør fredag, om der skal bygges en bro over Femern Bælt. Mødet i Berlin er bekræftet af trafikministeriet i Slesvig-Holsten.

Danmark og Tyskland står umiddelbart over for en afgørelse om en bro over Femern Bælt. Den tyske avis Lübecker Nachrichten og tv-stationen NDR rapporterer, at trafikminister Flemming Hansen og hans tyske kollega, Wolfgang Tiefensee, og trafikminister i Slesvig-Holsten, Dietrich Austermann, mødes i Berlin fredag formiddag.

Mødet er bekræftet af en talsmand for Slesvig-Holstens trafikministerium i Kiel.

Forventer en aftale

Lübecker Nachrichten skriver desuden, at der muligvis bliver underskrevet en hensigtserklæring om broen. NDR rapporterer, at Tiefensee torsdag skal have meddelt forbundskansler Angela Merkel, at han forventer en "positiv afgørelse" efter sine seneste drøftelser med sin danske kollega.

Det danske trafikministerium vil torsdag aften ikke kommentere oplysningerne.

***

Sidste dag paa kontoret

Norsk EU-skepsis er intakt

Nordmændene har stadig ikke travlt med at tilslutte sig EU.

En meningsmåling, som blev offentliggjort i dag, viser, at 48,2 procent siger nej til medlemskab, mens 41,8 procent er tilhængere.

Undersøgelsen er udarbejdet af Sentio-instituttet for aviserne Nationen, Klassekampen og Dagen.

Nordmændene har to gange været til folkeafstemning om optagelse i EU. Det var i 1972 og 1994, og begge gange var modstandernes overvægt på omkring fem procentpoint.

***

70 procent vil stemme om EU-traktat

Næppe var EU's stats- og regeringschefer blevet enige om rammerne for en ny EU-traktat til afløsning for den EU-forfatning, som faldt i 2005, får de første danske krav om en folkeafstemning dukkede op.

Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten mener, at en folkeafstemning er nødvendig.

70 procent af danskerne deler dette sysnpunkt. Det viser i hvert fald en meningsmåling, som Enhedslisten har fået lavet af Synovate/Vilstrup.

En femtedel siger nej
19 procent af de adspurgte mener ikke, at der er brug for en ny dansk EU-afstemning mens 11 procent siger "ved ikke".

I går sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen, at regeringen først til efteråret melder ud om traktaten skal til folkeafstemning.

Målingen er lavet blandt 1017 personer over 18 år, repræsentativt udvalgt.

Synovate/Vilstrup spurgte:

Hvis der kommer et nyt grundlag for det europæiske samarbejde i EU, mener du så, at der skal afholdes en folkeafstemning i Danmark?

Principperne for EU-traktat

EU's 27 stats- og regeringschefer blev lørdag morgen enige om principperne for en ny traktat, der skal være færdig i midten af december og træde i kraft 2009.

Her følger en oversigt over de vigtigste resultater:

Magtfordeling: Først fra 2014 træffes beslutninger i EU's Ministerråd med såkaldt dobbelt flertal. Det betyder, at forslag kun kan vedtages, hvis mindst 55 procent af landene og mindst 65 procent af befolkningerne stemmer ja.

Fra 2014-17 vil der være en overgangsordning, som i visse stridssituationer gør det
muligt at bruge de gamle stemmevægte fra Nicetraktaten.

Fast formand (præsident): EU's topmøder skal fremover ledes af en person, som har en embedsperiode på to et halvt år. For alle andre EU-ministermøder gælder fortsat, at de ledes af en minister fra formandslandet, der udskiftes hvert halve år.

Udenrigsminister: Med titlen "EU's høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik" får EU en udenrigsminister, som både er næstformand for EU-Kommissionen og leder EU's udenrigsministermøder. Landene har stadig vetoret.

Gult kort: Nationale parlamenter får i visse tilfælde ret til at sætte bremsen i over for lovforslag fra EU. En særlig mekanisme sikrer, at et flertal af parlamenter skal overveje det en ekstra gang, før de nedstemmer et mindretal.

Kommissærer: Antallet af EU-kommissærer skæres i 2014 fra de nuværende 27 til 15 og besættes af landene efter en ligelig rotationsordning.

Energisolidaritet: Landene skal være "solidariske" med hinanden i energikriser.

Afskaffelse af vetoret: På over 50 områder i rets- og socialpolitikken afskaffes landenes vetoret, men det danske retsforbehold står uændret, og Storbritannien har ret til at stå udenfor.

Borgerrettigheder: Det europæiske borgerretscharter er juridisk gældende (bortset fra i Storbritannien).

Nationalsymboler: Det fælleseuropæiske flag, hymne og motto, som var en del af den forkastede forfatning, er strøget.

Ikke-grundlov: Ordet "forfatning" forsvinder i den næste traktat.

***

Fakta: EU-reformtraktatens vigtigste punkter

EU’s 27 stats- og regeringschefer blev tidlig lørdag morgen enige om principperne for en ny traktat, der skal skrives under i midten af december og træde i kraft 2009.

Her er Ritzaus oversigt over aftalens vigtigste punkter:

Magtfordeling
Først fra 2014 træffes beslutninger i EU’s Ministerråd med såkaldt dobbelt flertal. Det betyder, at forslag kun kan vedtages, hvis mindst 55 procent af landene og mindst 65 procent af befolkningerne stemmer ja.

Fra 2014-17 vil der være en overgangsordning, som i visse stridssituationer gør det muligt at bruge de gamle stemmevægte fra Nicetraktaten.

Fast formand (præsident)
EU’s topmøder skal fremover ledes af en person, som har en embedsperiode på to et halvt år. For alle andre EU-ministermøder gælder fortsat, at de ledes af en minister fra formandslandet, der udskiftes hvert halve år.

Udenrigsminister
Med titlen 'EU’s høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik' får EU en udenrigsminister, som både er næstformand for EU-Kommissionen og leder EU’s udenrigsministermøder. Landene har stadig vetoret.

Gult kort
Nationale parlamenter får i visse tilfælde ret til at sætte bremsen i over for lovforslag fra EU. En særlig mekanisme sikrer, at et flertal af parlamenter skal overveje det en ekstra gang, før de nedstemmer et mindretal.

Kommissærer
Antallet af EU-kommissærer skæres i 2014 fra de nuværende 27 til 15 og besættes af landene efter en ligelig rotationsordning.

Energisolidaritet
Landene skal være »solidariske« med hinanden i energikriser.

Afskaffelse af vetoret
På over 50 områder i rets- og socialpolitikken afskaffes landenes vetoret, men det danske retsforbehold står uændret, og Storbritannien har ret til at stå udenfor (opt-out).

Borgerrettigheder
Det europæiske borgerretscharter er juridisk gældende, bortset fra i Storbritannien.

Nationalsymboler
Det fælleseuropæiske flag, hymne og motto, som var en del af forfatningen, er strøget.

Ikke-grundlov
Ordet 'forfatning' forsvinder fra næste traktat.

***

EU-aftale er i hus

Det holdt hårdt, men efter et til tider kaotisk forhandlingsforløb blev EU's 27 ledere tidligt lørdag omsider enige om grundlaget for en ny EU-traktat.

Efter langvarige forhandlinger i Bruxelles kunne EU-lederne lørdag lykønske hinanden med, at langt størstedelen af indholdet i en ny "reformtraktat" er på plads.

- EU er nu ude af stilstanden, og der er banet vej for en ny traktat, som gør EU handledygtigt igen, sagde den tyske EU-formand og forbundskansler, Angela Merkel, inden hun modtog kindkys og blomster fra EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.

Aftalen kom i hus efter et drama, hvor Polens protester mod et nyt stemmesystem til det sidste skabte tvivl om en aftale. Mange andre lande mente, at polakker og også briter fik for store indrømmelser.

Ifølge Merkel var der dog tale om det bedst mulige kompromis, og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var også tilfreds.

- Det er et overordentligt positivt resultat set fra et dansk synspunkt, men sandelig også fra et europæisk synspunkt, sagde han.

EU's nye regelsæt formes efter resterne af den forfatningstraktat, som blev nedstemt i Frankrig og Holland i 2005.

***

Tyskland lunken på Femern-bro

Slesvig-Holstens trafikminister nedtoner udmeldinger fra trafikministeriet i Berlin, som sår tvivl om danske prognoser for fast forbindelse over Femern Bælt.

Tysklands forbundsregering er lunken over for idéen om at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt og skeptisk over for de trafikprognoser, som den danske regering bygger sin optimisme på.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa, som citerer det tyske trafikministerium for at sige, at man siden januar kun har nærmet sig Danmark "med små skridt".

Bolden ligger nu på danskernes banehalvdel, siger kilderne. De mener, at det nu er op til den danske regering, om den vil betale langt størstedelen af udgiften for brobyggeriet.

Slesvig-Holstens trafik- og økonomiminister, Dietrich Austermann, skyndte sig dog fredag at nedtone beskeden fra Berlin.

- Jeg ved fra mine samtaler i trafikministeriet, at der febrilsk arbejdes på et løsningsforslag, som skal præsenteres en af de nærmeste dage, sagde han til dpa.

***

Fogh: Absurd polsk udmelding

Optakt til EU-topmøde blev præget af en polsk bemærkning, der inddragede døde polakker under Anden Verdenskrig i debatten.

Hvis Tyskland ikke havde dræbt millioner af polakker under Anden Verdenskrig, ville Polen i dag have langt større magt i EU-samarbejdet, lød det fra den polske premierminister, Jaroslaw Kaczynski.

Ryster på hovedet
Statsminister Anders Fogh Rasmussen ryster på hovedet af udmeldingen forud for mødet mellem de 27 stats- og regeringschefer.

- Det er en absurd idé, at man skal til at inddrage Anden Verdenskrigs rædsler og tragedier. Hele formålet med EU er, at vi lægger historien bag os, siger han inden mødets start.

Magtbalance
På mødet drøfter landelederne det tyske EU-formandskabs forslag om en "reformtraktat".

Og Kaczynskis bemærkning kom, fordi tyskerne vil give sig selv mere magt end nu, hvorimod Polen og Tjekkiet ønsker en anden magtfordeling til fordel for EU's mellemstore lande, heriblandt Danmark.

***

EU-parlamentarikere tror paa traktat

DR har været i kontakt med 12 af de 14 danske parlamentarikere i Europaparlamentet. Alle er de af den opfattelse, at det vil lykkes EU-landenes regeringschefer at blive enige om rammerne for en ny traktat senest lørdag.

- Polakkerne - og især briterne - er vanskelige. Men jeg vil sige 90/10 på, at det vil lykkes til gavn for Europa og EU's borgere, siger Karin Riis-Jørgensen (V).

EU-topmødet Den 21. og 22. juni afholdes EU-topmøde i Bruxelles
27 stats- og regeringschefer er samlet
Øverste punkt på dagordenen er at forhandle om rammerne for et fornyet traktatgrundlag for EU
Det tyske formandskab har den 19. juni fremsendt et fortroligt udkast til en køreplan til medlemsstaternes regeringer, der danner udgangspunkt for forhandlingerne.
Det er tyskernes mål, at topmødet skal skabe enighed om et meget klart mandat til en senere regeringskonference, der formentligt vil blive afholdt i det kommende efterår.
På dette møde skal medlemsstaterne forhandle sig frem til de nærmere detaljer i traktat-reformen.Læs mere om topmødet og udkastet til traktaten.

Det tyske EU-formandskab har lagt et stort arbejde i at få en aftale i hus, som kan bane vejen for en afløser for den forfatningstraktat, som både hollandske og franske vælgere sagde nej til for to år siden.

Prestige på spil
Den tyske kansler, Angela Merkel, har som EU-formand sat hele sin prestige på spil på at redde så meget som muligt af forfatningstraktaten. Netop det kan blandt andet blive årsag til, at regeringscheferne bliver enige om rammerne for en ny traktat.

- Det bliver svært. Men vi har brug for det, og der står for meget på spil - både EU's beslutningskraft, og det tyske formandskabs prestige, siger Christel Schaldemose (S).

Kan skabe mistillid
I de seneste dage har flere politikere på Christiansborg advaret statsminister Anders Fogh Rasmussen om ikke at bruge topmødet til at kæmpe imod en dansk folkeafstemning om en kommende EU-traktat. Angela Merkel har ellers lagt op til, at EU-landene skal sammensætte traktaten sådan, at man undgår at skulle holde folkeafstemninger.

- Jeg tror på, at det vil lykkes at få en traktat. Men det jeg er ked af er, at man giver forhandlingerne et skin af, at det gælder om at undgå en folkeafstemning. Og det kan skabe mistillid, og det behøves ikke, når man har et resultat, man kan være stolt af, siger Margrete Auken (SF).

Frygter et mudret resultat
Også Jens-Peter Bonde, Junibevægelsen, frygter et så mudret resultat, at der ikke bliver noget at stemme om.

- Ja, de vedtager forfatningen, men spreder bestemmelserne ud over de øvrige traktater, så man ikke kan set det. Formålet er at undgå en folkeafstemning, mener Jens-Peter Bonde.

Udadtil har regeringen holdt spørgsmålet om en folkeafstemning åbent, men det fremgår af det tyske formandskabs udkast, at man er opmærksom på hvilke punkter, der kan udløse en dansk folkeafstemning.

Et bredt flertal i Folketinget støtter det tyske EU-formandsskabs udspil til en ny EU-traktat. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fik i dag et mandat fra Folketingets Europaudvalg til at kæmpe for udspillet, som skal drøftes på EU-topmødet de kommende dage.

***

Afklaring om Femern-bro

Svaret på, om der kommer en bro over Femern Bælt, foreligger i næste uge. Transportminister Flemming Hansen siger, at muligheder er 60-40 i favør til en bro.

Afklaringen på, hvorvidt der kommer en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland, er lige op over. Det slog transportminister Flemming Hansen (K) onsdag fast i et samråd med Folketingets Trafikudvalg.

- Det kan da være, at der går en to tre dage ind i juli, men det vil jeg være ked af. Deadline for en ansøgning til EU er den 10. juli, og vi skal også nå at skrive ansøgningen, sagde Flemming Hansen, der også kastede sig ud i at sætte procenter på sandsynligheden for, at Danmark og Tyskland når til enighed om en aftale.
- Muligheder for en bro er nok 60-40. Det er mere plus end minus, men jeg glæder mig til, at forhandlingerne er slut. Så kan jeg kommer til at sove om natten igen, sagde han.

Samrådet viste, at en af de store knaster i de afgørende forhandlinger er, hvordan landanlæggene skal placeres i aftalen. Den danske minister slog fast, at Danmark under ingen omstændigheder hæfter for tyske landanlæg.

***

Danskerne skal formentlig ikke stemme om en ny EU-traktat

Danskerne skal formentlig ikke stemme om en ny EU-traktat.

Det fremgår af et eksemplar af det tyske EU-formandskabs udkast til en ny EU-traktat, som er blevet lækket til pressen.

Af det fremgår det at otte af ni punkter, som kunne udløse en dansk afstemning, er fraværende i udkastet, skriver Ritzaus Bureau.

Hidtil har udenrigsminister Per Stig Møller afvist, at der forhandles for at undgå en dansk EU-afstemning.

Ikke desto mindre kommer det tyske EU-formandskab tilsyneladende Danmark væsentligt i møde i dokumentet, som ellers primært beskæftiger sig med mere overordnede ting.

Det er nemlig ikke kun i Danmark at regeringen eller befolkningen skal godkende den nye traktat.


Ni punkter der giver EU-afstemning Disse punkter kan ifølge Justitsministeriet udløse en dansk EU-afstemning

Beskyttelse af personoplysninger
EU kommer til at stå for den lovgivning, som handler om at beskytte borgernes personoplysninger og privatlivets fred.
Ret til at færdes på medlemsstaternes område
EU får mulighed for at vedtage love og rammelove om pas, identitetskort mv.
Diplomatisk beskyttelse
EU får beføjelser til at yde diplomatisk og konsulær beskyttelse af EU-borgere i tredjelande.
Kapitalbevægelser og betalinger
Som et led i forebyggelse eller bekæmpelse af terror må EU indefryse bankkonti.
Intellektuelle ejendomsrettigheder
EU's domstol får lov at bestemme i tvister om patentrettigheder.
Rumpolitik
EU skal have en egentlig rumfartspolitik og den bliver fælles.
Grænseoverskridende trusler mod sundheden
EU får en større rolle i bekæmpelse og forebyggelse af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.
EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
EU tiltræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og dermed bliver EU's domstol juridisk forpligtet til at følge konventionens bestemmelser.
Fleksibilitetsbestemmelsen
Den såkaldte "gummiparagraf" kan bruges til at vedtage forslag, der ikke lige falder inden for forfatningstraktatens specifikke regler, men som er nævnt i en af målsætningerne.

***