70 procent vil stemme om EU-traktat

Næppe var EU's stats- og regeringschefer blevet enige om rammerne for en ny EU-traktat til afløsning for den EU-forfatning, som faldt i 2005, får de første danske krav om en folkeafstemning dukkede op.

Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten mener, at en folkeafstemning er nødvendig.

70 procent af danskerne deler dette sysnpunkt. Det viser i hvert fald en meningsmåling, som Enhedslisten har fået lavet af Synovate/Vilstrup.

En femtedel siger nej
19 procent af de adspurgte mener ikke, at der er brug for en ny dansk EU-afstemning mens 11 procent siger "ved ikke".

I går sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen, at regeringen først til efteråret melder ud om traktaten skal til folkeafstemning.

Målingen er lavet blandt 1017 personer over 18 år, repræsentativt udvalgt.

Synovate/Vilstrup spurgte:

Hvis der kommer et nyt grundlag for det europæiske samarbejde i EU, mener du så, at der skal afholdes en folkeafstemning i Danmark?

Principperne for EU-traktat

EU's 27 stats- og regeringschefer blev lørdag morgen enige om principperne for en ny traktat, der skal være færdig i midten af december og træde i kraft 2009.

Her følger en oversigt over de vigtigste resultater:

Magtfordeling: Først fra 2014 træffes beslutninger i EU's Ministerråd med såkaldt dobbelt flertal. Det betyder, at forslag kun kan vedtages, hvis mindst 55 procent af landene og mindst 65 procent af befolkningerne stemmer ja.

Fra 2014-17 vil der være en overgangsordning, som i visse stridssituationer gør det
muligt at bruge de gamle stemmevægte fra Nicetraktaten.

Fast formand (præsident): EU's topmøder skal fremover ledes af en person, som har en embedsperiode på to et halvt år. For alle andre EU-ministermøder gælder fortsat, at de ledes af en minister fra formandslandet, der udskiftes hvert halve år.

Udenrigsminister: Med titlen "EU's høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik" får EU en udenrigsminister, som både er næstformand for EU-Kommissionen og leder EU's udenrigsministermøder. Landene har stadig vetoret.

Gult kort: Nationale parlamenter får i visse tilfælde ret til at sætte bremsen i over for lovforslag fra EU. En særlig mekanisme sikrer, at et flertal af parlamenter skal overveje det en ekstra gang, før de nedstemmer et mindretal.

Kommissærer: Antallet af EU-kommissærer skæres i 2014 fra de nuværende 27 til 15 og besættes af landene efter en ligelig rotationsordning.

Energisolidaritet: Landene skal være "solidariske" med hinanden i energikriser.

Afskaffelse af vetoret: På over 50 områder i rets- og socialpolitikken afskaffes landenes vetoret, men det danske retsforbehold står uændret, og Storbritannien har ret til at stå udenfor.

Borgerrettigheder: Det europæiske borgerretscharter er juridisk gældende (bortset fra i Storbritannien).

Nationalsymboler: Det fælleseuropæiske flag, hymne og motto, som var en del af den forkastede forfatning, er strøget.

Ikke-grundlov: Ordet "forfatning" forsvinder i den næste traktat.

***