Saturday, November 24, 2007

Rusland anholder oppositionsleder


En uge før parlamentsvalget i Rusland har politiet i Moskva anholdt en af oppositionslederne, den tidligere skak-verdensmester Garry Kasparov.

Også mange andre regeringskritikere er blevet anholdt.

Det skete i forbindelse med en demonstration i dag i protest mod præsident Putin, som politiet slog ned på.

3.000 demonstranter
Også andre deltagere blev anholdt. Demonstrationen samlede omkring 3.000 mennesker i den russiske hovedstad, og den var arrangeret af Kasparovs parti, Et Andet Rusland, som samler modstandere af den russiske regering fra økonomiske liberalister til anarkister.

- Frihed-frihed, råbte menneskemængden, da Kasparov og andre blev kørt bort af politiet fra demonstrationen i Moskvas centrum.

Putin vil bevare indflydelse
Vladimir Putins parti, Forenet Rusland, står til en jordskredssejr ved valget, som holdes søndag 2. december.

Putins afløser som præsident findes ved præsidentvalget i marts næste år. Men der er forlydender om, at han ønsker at videreføre sin politiske indflydelse som landets premierminister.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home