Sunday, October 07, 2007

Polen truer med nej til ny EU-traktat

Det netop offentliggjorte udkast til EU's nye reformtraktat falder som ventet ikke i god jord hos Polen, som nok engang kræver flere ændringer.

EU's portugisiske formandskab var måske lige lovlig hurtigt på aftrækkeren, da det for nylig bekendtgjorde, at EU's nye reformtraktat er i hus.

Næppe havde EU-Kommissionen nemlig fredag aften lagt den færdige traktatteksts 255 sider ud på sin hjemmeside, før Polen truede med at afvise traktaten, der skal afløse den forliste forfatningstraktat.

- Vi er ikke glade for den nuværende tekst, fordi den ikke indeholder elementer, som vi ønskede med. Vi er ikke parate til at godkende traktaten i dens nuværende form, sagde en fremtrædende polsk diplomat til avisen International Herald Tribune.

Portugal håber at få godkendt den nye traktat på topmødet om halvanden uge, men Polens præsident Kaczynski vil næppe sig god for teksten midt i den polske valgkamps slutspurt op til parlamentsvalget den 21. oktober.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home