Danske unge: Vi ved for lidt om EU

Mere end halvdelen af de unge mellem 16 og 25 år synes, at de har for lidt viden om EU til at kunne stemme ved næste europaparlamentsvalg, viser en ny undersøgelse. Politikerne og medierne får skylden.

Læs hele artiklen i Politiken her.

***

Europas sene opvaagnen

DEBAT: »Sildig Opvaagnen«, hedder en af St. St. Blichers noveller fra 1828. Udtrykket lyder gammeldags, men ligger godt i munden. Udtrykket om den sene opvågnen kan også bruges i forhold til de problematiske dele af det europæiske kulturmøde med islam.

Læs hele debatindlægget i Berlingske Tidende her.

Nordirlands ærkefjender går sammen

De to store partier i Nordirland, det protestantiske DUP og det katolske Sinn Fein, går sammen i regering for at dele magten. De to partier begynder samarbejdet 8. maj.

Meddelelsen kom efter et histroisk møde mellem ærkefjenderne Ian Paisley og Gerry Adams.

Gerry Adams repræsenterer det katolske Sinn Fein, som ønsker Nordirland forenet med Irland, mens Ian Paisley er leder af det protestantiske Unionistparti, som ser Nordirland som en fastforankret del af Storbrittanien.

Læs mere på DR.DK her.

***

Statsministeren afviser en EU-hær

En Europa-hær - det er et af unionens mål. Sådan lyder det fra den tyske kansler Angela Merkel.

På spørgsmålet om, hvordan EU skal udvikle sig i de næste halvtreds år siger Merkel til avisen Bild, at landene må komme nærmere på dannelsen af den europæisk hær.

Det står allerede i Maastrichttraktaten, som Danmark har taget forbehold over for.

Bedre til at samarbejde
Statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans regering går ind for at ophæve forsvarsforbeholdet, så danske tropper kan deltage i EU's militære operationer.

Men tanken om en Europa-hær overrasker ham, og han afviser ideen.

- Jeg er tilhænger af, at vi bliver bedre til at samarbejde på det forsvarspolitiske område, og at EU bliver bedre til at stille militære styrker. Men ikke en fælles EU-hær, siger Anders Fogh Rasmussen.

Han ønsker i stedet for et samarbejde, hvor de enkelte lande frivilligt tilslutter sig fælles militære operationer og gør det efter national beslutning.

***

Berlin-erklæringen, 25. marts 2007

"Europa har i århundreder været en idé, et håb om fred og forståelse. Dette håb er blevet til virkelighed. Europæisk enhed har gjort fred og velstand mulig. Enheden har givet en følelse af fællesskab og har overvundet modsætninger. Hver medlemsstat har hjulpet med at forene Europa og til at styrke demokratiet og retsstaten. Takket være de frihedselskende befolkninger i Central- og Østeuropa hører Europas unaturlige deling nu fortiden til. Den europæiske integration viser, at vi har taget ved lære af de smertefulde erfaringer, som en historie mærket af blodig konflikt har givet os. Vi lever i dag sammen, som det aldrig før var muligt.

Vi, borgerne i Den Europæiske Union, er forenet til vor fordel.

I.

I Den Europæiske Union fører vi vore fælles idealer ud i livet. For os står mennesket i centrum. Menneskets værdighed er ukrænkelig. Menneskets rettigheder er umistelige. Der er ligestilling mellem kønnene.

Vi stræber efter fred og frihed, efter demokrati og retsstat, efter gensidig respekt og delt ansvar, efter velstand og sikkerhed, efter tolerance og deltagelse, efter retfærdighed og solidaritet.

Vi har en enestående måde at leve og arbejde sammen på i Den Europæiske Union. Dette kommer til udtryk i det demokratiske samspil mellem medlemsstaterne og de europæiske institutioner. Den Europæiske Union bygger på ligeberettigelse og på gensidigt understøttende samarbejde. Dette sætter os i stand til at skabe en fair balance mellem medlemsstaternes interesser.

Vi værner i Den Europæiske Union om medlemsstaternes identitet og forskellige traditioner. De mange åbne grænser og en levende mangfoldighed af sprog, kulturer og regioner beriger os. Der er mange mål, vi ikke kan nå hver for sig, men kun hvis vi står sammen. Den Europæiske Union, medlemsstaterne og deres regioner og kommuner deler opgaverne mellem sig.

II.

Vi står over for store udfordringer, der ikke standser ved nationale grænser. Den Europæiske Union er vort svar på disse udfordringer. Kun sammen kan vi fortsætte med at bevare vort europæiske samfundsideal i fremtiden til gavn for alle Den Europæiske Unions borgere. Denne europæiske model kombinerer økonomisk succes og socialt ansvar. Det indre marked og euroen gør os stærke. Vi kan således forme den stigende indbyrdes afhængighed i den globale økonomi og den stadigt voksende konkurrence på de internationale markeder efter vore egne værdier. Europas rigdom ligger i menneskenes viden og kunnen; dette er nøglen til vækst, beskæftigelse og social sammenhængskraft.

Sammen vil vi bekæmpe terrorisme, organiseret kriminalitet og ulovlig indvandring. Vi forsvarer også frihedsrettighederne og borgernes rettigheder i kampen mod dem, der er modstandere af disse rettigheder. Racisme og fremmedhad må aldrig igen få en chance.

Vi går ind for fredelig løsning af konflikter i verden og stræber mod at sikre, at mennesker ikke bliver ofre for krig, terrorisme og vold. Den Europæiske Union ønsker at fremme frihed og udvikling i verden. Vi ønsker at fortrænge fattigdom, sult og sygdom. Vi ønsker at fortsætte med at spille en ledende rolle i denne indsats.

Vi vil sammen føre an i energipolitikken og klimabeskyttelsen og yde vort bidrag til at afværge den globale trussel fra klimaændringerne.

III.

Den Europæiske Union vil fortsat hente kraft både via åbenhed og gennem sine medlemsstaters vilje til styrke Unionens interne udvikling. Den Europæiske Union vil fortsætte med at fremme demokrati, stabilitet og velstand uden for sine grænser.

Med den europæiske enhed er tidligere generationers drøm blevet til virkelighed. Vor historie minder os om, at vi må beskytte denne til gavn for kommende generationer. Derfor må vi hele tiden forny Europas politiske udformning, så den stadig er tidssvarende. Det er derfor, vi i dag, 50 år efter undertegnelsen af Rom-traktaterne, er forenet i vort mål om at skabe et fornyet fælles grundlag for Den Europæiske Union inden valget til Europa-Parlamentet i 2009.

For vi ved, at Europa er vor fælles fremtid."

***

Berlin-erklæring om EUs mål underskrevet

Tysklands Angela Merkel har på alle 27 landes vegne underskrevet en erklæring om EU's mål og værdier. Det skete på 50-årsdagen for indgåelsen af Rom-traktaten.

. Vi står sammen om at bekæmpe terrorisme, organiseret kriminalitet og ulovlig indvandring, står der i slutudgaven af den såkaldte Berlin-erklæring.

Netop punktet med bekæmpelse af ulovlig indvandring fik Spanien og andre sydeuropæiske lande i sidste øjeblik indføjet.

Nyt beslutningsgrundlag
Inden Angela Merkel skrev under slog hun til lyd for et nyt grundlag for, hvordan EU fremover træffer beslutninger.

- At stå stille er at falde tilbage, sagde hun.

Kun Merkel, EU-parlamentsformand Hans-Gert Pöttering og EU-Kommissionsformand Jose Manuel Barroso underskrev Berlin-erklæringen.

Da Rom-traktaten blev indgået i den italienske hovedstad for 50 år siden, havde det europæiske samarbejde seks medlemslande.

***

Aftale om magtdeling i Nordirland

Katolikkerne og protestanterne er tæt på at blive enige om en aftale for, hvordan de skal dele magten i Nordirland. Det siger den britiske minister for Nordirland.

Derfor er den britiske regering parat til at udvide fristen til parterne til at danne en lokalregering til maj.

- De protestantiske ledere har for første gang sagt, at de er parate til at dele magten med det katolske Sinn Fein parti, det er et afgørende gennembrud og værd at vente på, siger ministeren.

***

Stort flertal ønsker folkeafstemning om næste traktat

Tre fjerdedele af den danske befolkning ønsker en folkeafstemning om EUs næste traktat. Det viser en undersøgelse, der netop er offentliggjort i Berlin.

I alt ønsker 73 procent af danskerne en folkeafstemning, 22 procent er imod, mens kun 4 procent siger ved ikke.

Tallene fremgår af en undersøgelse fra den "EU-demokrati"-kritiske organisation OpenEurope. Undersøgelsen omfatter godt 17.000 europæere, i alle 27 EU-lande.

Vi er ikke alene
Og at vi ikke står alene med vores ønske om en folkeafstemning om EUs næste traktat. I mange andre EU-lande ønsker man også indflydelse på EUs fremtid. Faktisk er der hele 13 lande, hvor den del af befolkningen, der ønsker en folkeafstemning, er større end i Danmark.

Det gælder for eksempel Storbritannien, hvor 83 procent ønsker en folkeafstemning, i Frankrig, hvor tallet er 81 procent, og i Tyskland, hvor flertallet er på 77 procent.

Og det på trods af, at der skal en ændring af den tyske grundlov til, før man kan holde folkeafstemning.

Undersøgelsen er offentliggjort i forbindelse med Det alternative Topmøde i Berlin, som samler det, man kunne kalde "det kritiske nej" i EU - anført af franske og hollandske grupper, der som bekendt sagde nej til forfatningen for to år siden.

***

Flertal i Folketinget vil afskaffe EU-forbehold

Et stort flertal af politikerene vil have sendt de fire danske EU-forbehold til folkeafstemning for at få dem afskaffet.

Samtidig med at de europæiske statsledere i denne weekend er samlet i Berlin for at vedtage et højstemt festskrift i anledning af Rom-traktatens 50-års fødselsdag, lyder det fra Venstre, Socialdemokraterne, De Konservate, De Radikale og til dels også fra SF, at forbeholdene skal væk.

De fem partier har tilsammen 145 mandater i Folketinget.

Undersøgelse af forbehold
- Der er ingen tvivl om, at vi har skudt os selv i foden ved at acceptere de fire forbehold. Men det var en politisk nødvendighed på daværende tidspunkt, siger EU-ordfører Charlotte Antonsen fra Venstre til Information.

Udenrigsminister Per Stig Møller vil have en ny undersøgelse af forbeholdenes betydning.

- For vi står i en anden situation end i 2000. De fire EU forbehold er forældede, siger han.

Kampen mod terror
- For eksempel blev forbeholdet mod et "overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender" forældet med terrorangrebet i New York 11. september 2001, fordi der nu er behov for en fælles kamp mod terror.

På samme måde med forbeholdet på forsvarsområdet, der hindrer Danmark i at deltage i en fælles aktion i verdens brændpunkter.

- Vi skal tage spørgsmålet om en afskaffelse eller en omdannelse af de danske forbehold op, når en ny EU-traktat er på plads, siger Per Stig Møller. Han betegner forbeholdene, som en "stadig større klods om benet for Danmark".

***

Hver anden EU-borger vil af med euroen

Næsten halvdelen af indbyggerne i de 13 EU-lande, der har indført euro som møntfod, vil have deres gamle, nationale valutaer tilbage.

Det viser en meningsmåling, der er foretaget for den britiske tænketank Open Europe.

Opinionsinstituttet har spurgt 17.000 indbyggere i eurolandene, og 49 procent af dem ønsker den gamle valuta tilbage.

47 procent vil beholde euroen, der første gang blev indført for fem år siden.

Målingen viser også, at i 11 af de 14 EU-lande, som ikke har euro som valuta, vil befolkningerne stemme imod at indføre den.

Vil stemme om ny traktat
Målingen, der offentliggøres op til EU's 50 års jubilæum søndag, siger også, at 75 procent af indbyggerne i EU ønsker en folkeafstemning om en ny traktat til afløsning for den forfatningstraktat, der blev stemt ned af de franske og hollandske vælgere i 2005.

41 procent af vælgerne vil stemme for en traktat, der giver EU flere magtbeføjelser, og andre 41 procent vil stemme for en traktat, der reducerer EU's magtbeføjelser.

I øvrigt siger målingen, at 56 procent af EU-borgerne erklærer sig enig i synspunktet, at "EU ikke repræsenterer den almindelige borger i vort land".

***

EU-jubilæum overstrålet af isbjørn

- Knuuuuut!

Berlins nye vartegn, den 15 uger gamle isbjørneunge Knut, blev i dag mødt af begejstrede jubelråb, da den for første gang viste sig for offentligheden.

Verdens mest berømte isbjørn er den lille fyr blevet døbt, og et overvældende antal af de internationale journalister, der i disse dage er i Berlin for at dække EU's 50 års jubilæum, lod i dag jubilæumsforberedelserne passe sig selv for at rapportere live fra verdenssensationen.

For selv om Knut hidtil udelukkende har været i sin dyrepassers varetægt, er den første isbjørneunge i Berlins Zoo i 33 år en sand mediestjerne.

Dødstrusler mod dyreaktivist
Knut vejede kun 810 gram, da den sammen med en tvillingbror blev født 5. december i fjor. Broren døde efter fire dage, fordi moderen Tosca ikke var interesseret i sine unger.

Efter 44 dage i en særlig kuvøse kom Knut under dyrepasser Thomas Dörfleins omsorgsfulde vinger, og nu da den lille knægt vejer knap ni kilo, fik den spændte offentlighed fredag omsider vidunderet at se.

Berlins boulevardaviser bragte i denne uge alle store plakater med "Cute Knut", og en dyreværnsaktivist, der krævede ungen aflivet, modtog trusler på livet. Vedkommende mente, at det strider mod en isbjørns natur at blive opfostret af mennesker, men zoologerne er overbeviste om, at Knut lige som alle andre isbjørne bliver en farlig enspænder, når han engang er stor.

***

Sex-skandale styrker finsk statsminister

Efter at en sommerflirt har afsløret intime detaljer om Finlands statsminister Matti Vanhanen, er han stormet frem i meningsmålingerne. Hvor meget sympati han har høstet på at stå offentligt til skue viser sig i dag, når finnerne går til valg.
Læs hele artiklen i Politiken her.

Femern-debat kan skade dansk-tysk forhold

Det gode dansk-tyske forhold kan tage skade af den seneste tids uheldige debat om en ny Femern-forbindelse, mener en kendt tysk socialdemokrat fra Slesvig-Holsten.

Det fremgik lørdag af dagbladet "Der Nordschleswiger" i Aabenraa.

Og gruppeformanden for SPD i landdagen i Kiel placerer skylden for denne udvikling hos sine egne tyske landsmænd - specielt hos regeringen i Berlin.

Efter at de to trafikministre netop har indgået en princip-aftale om bygningen af en Femern-forbindelse er der nu fra tysk regeringsside blev sået nye tvivl om de reelle hensigter for at realisere projektet bl.a. ved at sætte spørgsmålstegn bag EU´s klare tilsagn til projektet.

"Det kan min regering og mit eget parti ikke være bekendt overfor vores gode danske nabo, som ikke mindst takket været trafikminister Flemnming Hansen har gjort en stor indsats for at få en aftale. Når nu denne aftale, også efter samtalen mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og forbundskansler Angela Merkel, pludselig drages i tvivl i regeringskredse i Berlin, så kan det desværre skade det udmærkede dansk-tyske forhold.

Jeg tror, at der er politikere i Berlin, som forfølger snævre østtyske interesser omkring færgeforbindelserne over Østersøen, men hvis man i den tyske regering ikke forhandler fair med den danske regering, så synes jeg, at man ærligt talt bør sige til Danmark: vi ønsker slet ikke nogen ny Femern-forbindelse."

Gruppeformand Lothar Hay håber stadig på en positiv afgørelse til fordel for en ny forbindelse, og på mandag skal den slesvig-holstenske trafikminister Austermann i København drøfte enkeltheder omkring finanserings-modellen med Flemming Hansen.

Dagbladet "Der Nordschleswiger" skriver i dagens leder. "Det har altid været tysk politiks overordnede mål efter 1945 at bygge broer til naboerne, men det må undre, at man på tysk side i 2007 ikke vil modtage en brobygning fra den gode danske nabo, selvom danskerne endda er parate til at sikre størstedelen af projektets finansering. Det nægter vi nu at tro på."

Kilde: Der Nordschleswiger

***

Danmark mister magt i EU

Bordet fanger: Uanset om der kommer en dansk folkeafstemning eller ej, så har regeringen allerede frasagt sig magt i fremtidens EU, siger veterandiplomat.

Den danske regering har allerede accepteret, at Danmark fremover mister magt i EU, også hvis der kommer en såkaldt minitraktat.

Det siger den franske diplomat og politiker Jean Francois-Poncet, der var med til at lave forfatningstraktatens forløber, Rom-traktaten, for 50 år siden.
- Danmark har underskrevet forfatningstraktaten og ingen foreslår at gå længere, end hvad der er i den. Der er ingen grund til, at Danmark siger nej til det, som der blev sagt ja til i det øjeblik, traktaten blev underskrevet, siger han.

Forfatningen blev nedstemt af franske og hollandske vælgere i 2005.

Nu er der tegn på, at dele af den puttes ind en ny traktat.

Derved beholdes tanken om en fast EU-formand, en EU-udenrigsminister, og "institutionelle reformer" som betyder, at små lande taber magt til store.

***

Norge er Europas miljøsinke

Seks store norske miljøorganisationer mener, at EU har fået et solidt forspring over for Norge i miljøpolitikken.

Det drejer sig om Naturvernforbundet, Bellona, Norges Miljøvernforbund, Natur og Ungdom, Zero samt den norske afdeling af WWF (Verdensnaturfonden), oplyser Dagsavisen.

Et eksempel er ifølge avisen, at EU's såkaldte habitatdirektiv, som blev vedtaget i 1992, vil beskytte alle truede dyrearter og naturområder. Men Norge har endnu ikke tiltrådt direktivet.

Helbredsskader og sur nedbør
Et andet eksempel er EU's vanddirektiv, som regulerer kvaliteten i vand- og vådområder. Norge kunne først vedtage direktivet efter seks års forsinkelse - og med én lang række undtagelser.

Endelig peger de seks organisationer på, at EU-landene efter indbyrdes aftale sætter nationale grænser for udslip og luftforurening, som kan føre til helbredsskader og sur nedbør. Et samarbejde, som Norge står helt udenfor.

Dårlige EU-direktiver
- Før EU-afstemningen i 1994 var det et centralt argument, at Norge kunne blive et foregangsland på miljøområdet. Denne mulighed har vi ikke udnyttet, udtaler Lars Haltbrekken fra Norges Naturvernforbund.

– Mens vi uden at blinke tager imod alle de dårlige EU-direktiver, undlader vi at indføre EU-direktiver, som er gode for miljøet, supplerer Kurt Oddekalv fra Norges Miljøvernforbund.

Angela Merkel i tvillingernes tegn

Tyskland og Polen burde være gode venner. Men det modsatte er tilfældet. Kansler Merkel er i Warszawa for at pleje et vanskeligt forhold til tvillingerne Kaczynski, hhv. præsident og regeringschef.

Polakker skal stemme om euroen i 2009

Den polske økonomi er efterhånden ved at være klar til, at Polen kan indføre euroen.

Det mener Zyta Gilowska, Polens finansminister, der i dag var i Bruxelles for at mødes med EU's kommissær for pengepolitik, Joaqim Almunia.

Gilowska sagde, at det statslige underskud i Polen sidste år bliver på omkring 3,6 procent af bruttonationalproduktet. Regeringens mål er, at underskuddet i år bliver på 3,4 procent, og det mål er ikke uden for rækkevidde, sagde finansministeren og tilføjede, at 2009 vil være et godt år for en folkeafstemning om deltagelse i euroen.

»Det er ikke sikkert, men det er sandsynligt«, sagde hun.

Montenegro tættere på EU

Det lille Balkan-land Montenegro har taget det første skridt til at blive medlem af EU.

Det er sket ved at underskrive en stabiliserings- og associeringsaftale med EU.

EU's udvidelseskommissær, Olli Rehn, siger, at det nu er op til Montenegro at gennemføre de nødvendige reformer og bekæmpe korruption, hvis landet vil være kandidat til at blive medlem af EU.

Montenegro har 650.000 indbyggere og var i union med Serbien, men trak sig ud ved en folkeafstemning i fjor.

Serbien vil også gerne ind i EU. Men EU har indstillet forhandlingerne som reaktion på, at Serbien stadig ikke har udleveret den tidligere hærchef Ratko Mladic, som Den internationale Straffedomstol i Haag vil have retsforfulgt for krigsforbrydelser.

***

Chirac genopstiller ikke

En af Europas store politikere går nu på pension. Den franske præsident, Jacques Chirac, har i en tale til nationen meddelt, at han siger farvel til fransk politik efter 40 års virke. Chirac har været præsident siden 1995.

Regeringspartiet UMP er i dag styret af den borgerlige præsidentkandidat og indenrigsminister Nicolas Sarkozy.

Den 74-årige præsident har dermed ikke baglandet i orden til at gå ind i endnu en præsidentvalgkamp. Og meningsmålingerne levner ham da heller ikke en jordisk chance for at vinde.

- Jeg vil ikke bede jer om et nyt mandat, fortalte Chirac i tv-talen. Han sagde, at han har brugt sit liv på at tjene Frankrig og fred, men at tiden nu er kommet til at tjene på en anden måde.

- Vi har gennemført reformer, bl.a. på pensionsområdet, sagde præsidenten, der samtidig havde nogle råd til franskmændene.

- Vær imod ekstremisme, antisemitisme, fascisme. Det er gift. Tro på jer selv og på Frankrig. Frygt ikke den nye verden, sagde præsidenten, som sluttede sin tale med at sige, at "Frankrig vil fortsætte med at overraske verden".

Chirac blev første gang valgt til præsidentembedet i 1995. Men allerede inden da havde han været 35 år i fransk politik. Blandt andet som borgmester i Paris i 18 år.

EU WEBLOG: Solana: Jeg holder min kæft

JAf Thomas Lauritzen og Martin Aagaard

Hundredvis af journalister sad kort før midnat og ventede i spænding på, hvad EU-lederne ville sige efter topmødets første dag.

Først den tyske forbundskansler og EU-formand Angela Merkel, derefter kommissionsformand José Manuel Barroso og den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier.

Til sidst kiggede alle på EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana, der var den fjerde 'mand' på pressepodiet.

Selv om hans job er at beskæftige sig med den store vide verden, så han ud som om, han sad i sin egen lille verden. Efter at have sundet sig et øjeblik over opmærksomheden sagde han de magiske ord: »Det bedste, jeg kan gøre nu, er at holde kæft«.

Det var nu ikke det sidste, vi kom til at høre til ham. Lidt senere ville en norsk journalist vide, om Solana havde hørt rygterne om, at en mur var revet ned på Cypern – underforstået at den delte Middelhavsø skulle være genforenet efter mere end 30 års splittelse i et Nord- og Sydcypern.

Igen tog det ham lidt tid at finde ud af, at det var hans tur til at sige noget: »Jeg har ikke noget at tilføje. Alt hvad du siger, har intet hold i virkeligheden. Og det var ikke fordi, jeg sov«, lød de sidste ord fra EU's udenrigspolitiske chef.

På pressemødet blev også Reinfeldts 'rygter' fra tidligere på aftenen banket i jorden. Den svenske statsminister fik sig formuleret på en måde, så det lød som om, at EU-lederne var blevet enige om en aftale om vedvarende energi.

Men det afviste Merkel. Hun forventer hårde forhandlinger fredag, før en aftale kan komme på plads.

Mur rives ned i det delte Cypern

Græske cyprioter er begyndt at rive en vigtig del af den mur ned, som deler øens hovedstad Nicosia.

Det oplyser en talsmand for den cypriotiske regering.

Muren symboliserer øens årtier lange konflikt mellem græskcyprioter og tyrkiskcyprioter.

Målet med nedrivningen er at gøre plads til en grænseovergang i forretnings-kvarteret.

- Nedrivningen ventes færdig inden solopgang, siger en talsmand for politiet.

Frankrigs største skuespiller bukker og takker af

Frankrig venter i spænding på at 74-årige JACQUES CHIRAC kaster håndklædet i ringen og melder ud, at han ikke stiller op til en endnu en periode som Frankrigs præsident. Efter at have trukket spændingen om sit kandidatur til det sidste viser Elysée-palæets beboer skjulte sider af sig selv i en ny bog.

Læs hele artiklen i Berlingske Tidende her.

Bindende mål for vedvarende energi

TV2.DK: EU har besluttet, at 20 procent af energiforbruget i 2020 skal komme fra vedvarende energi. Det siger Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt.

EU's stats- og regeringsledere er enedes om et mål for vedvarende energi­forbrug i 2020, hvor ordet "bindende" indgår, oplyser Fredrik Reinfeldt ifølge Ritzau.

"Et mål for vedvarende energi skal være bindende. Formandskabet konklude­rede, at det vil udsende en tekst med ordet bindende i," sagde Reinfeldt. Detaljerne foreligger dog først fredag.

Han refererede videre Fogh for at have sagt, at det sagtens kan lade sig gøre både at have økonomisk vækst og satse på vedvarende energi.

"Man kan diskutere, hvad bindende egentlig betyder. Men formandskabet har konkluderet, at det skal være bindende," sagde den svenske statsminister.

20 kvæstet under demonstration i Athen

DR.DK: Mindst 20 blev kvæstet, da græskstuderende i dag protesterede mod universitetsreformer og kom i kamp med politiet i de værste sammenstød i set i Athen i årevis, oplyser politiet. De unge kastede brandbomber og sten mod politiet, som svarede igen med tåregas. Mange turister var derfor tvunget til at blive inden døre i dag. Omkring 20.000 studerende og lærere deltog i demonstrationen. De er utilfredse med regeringens forslag til nye universitetsafgifter og forslag om at t give politiet fri adgang til universitetsområderne. Et forslag som i dag blev behandlet i parlamentet. De unge smadrede også adskillige butiksruder og pengeautomater og indgangspartiet til luksushotellet Grand Bretagne. Der blev også stukket ild til et af skilderhusene ved monumentet for den ukendte soldat på Syngtagma Pladsen.

Planlegger hurtigtog mellom Oslo og Berlin

VG.NO: Et strategidokument ble torsdag signert i Oslo av blant andre representanter fra byene Göteborg, København og Berlin, melder nyhetsbyrået TT.

Toglinjen for høyhastighetstoget er tenkt å gå via Sverige og Danmark, og reisetiden vil være to timer fra Oslo til Göteborg og ytterligere to til København. Dersom du sitter på tre timer til, kommer du til Berlin.

Toglinjen er del av COINCO (Corridor of Innovation and Cooperation) som er et samarbeidsprosjekt mellom Norge, Sverige, Danmark og Tyskland. Målet er å gjøre samarbeidsområdet om til en av Europas ledende regioner.

Europæiske byer er verdens dyreste

Har du planer om at skulle se Eiffeltårnet, Big Ben eller andre europæiske storbyer, så er det med at komme af sted nu, inden prisniveauet i byerne når et niveau, der forhindrer dig i at have råd.

Paris, København, London og Oslo har udviklet sig til verdens dyreste byer. Det fremgår i hvert fald af en liste udarbejdet af Economist Group, skriver CNN.com.

Således må den tidligere etter på listen, Tokyo, se sig distanceret af hele fire europæiske hovedstæder, når det gælder prisniveauet på 160 udvalgte varer og services i 132 lande.

New York er benchmark

New York har fået indeks 100 på listen, og det er således med priserne på tandpasta og tobak hér, at den øvrige verdens storbyer sammenlignes. Oslo scorer indeks 132 og placerer sig dermed på førstepladsen, 32 pct. dyrere end den amerikanske metropol.

Herefter følger Paris med 130, København med 126 og London med 125. Og det er ifølge den ansvarlige for listens udgivelse, Jon Copestake, langt fra tilfældigt, at Europa i den grad har taget teten.

Euroen er nemlig steget næsten 10 pct. over for dollar gennem det seneste år. 1,2 dollar kostede en euro sidste vinter, mens prisen i dag hedder godt 1,3 dollar.

"Men priserne i Europa stiger også, hvorimod priserne i Japan har været nærmest statiske," siger Copestake til CNN.

Vil man på en rigtig billig storbyferie, er Teheran stedet. Med indeks 34 er et besøg hér godt fire gange billigere end i Oslo.