Wednesday, July 08, 2009

Irland stemmer om EU-traktat til oktober

Vælgerne i Irland skal stemme om Lissabon-traktaten igen den 2. oktober i år. Det har den irske regeringsleder Brian Cowen meddelt i dag.

Irland holdt, som det eneste af de 27 EU-lande, folkeafstemning om Lissaon-traktaten i juni sidste år. Og det blev et nej. Siden da har irerne forhandlet sig til nogen bindende garantier fra EU. De handler om, at unionen ikke vil blande sig i blandt andet den irske abortlovgivning og neutralitets-politikken.

De områder, og så skattelovgivningen. er blevet anset for de vigtigste grunde til at irerne sagde nej til den nye traktat i første omgang.

Island stemmer om EU-medlemskab

Ved en afstemning torsdag eller fredag vil Altinget i Island beslutte, om der skal sendes en ansøgning til EU om medlemskab.

Det fremgår af oplysninger fra det islandske udenrigsministerium.

Det forventes, at der er flertal for forslaget i parlamentet.

Et flertal af islændingene går ind for EU-medlemskab, da mange nærer håb om, at unionen kan hjælpe den kriseramte østat på fode igen.