Sunday, April 29, 2007

Unge politikere: Nej til B-medlemskab af EU

Politikerne svigter deres ansvar, fordi de ikke vil tage en afgørende debat om Danmarks fire EU-forbehold, mener formændene for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og Venstres Ungdom.

I Berlingske Tidende skriver de to ungdomspolitikere, Jacob Bjerregaard fra DSU og Karsten Lauritzen fra VU, at vi for længst burde have afgjort, om Danmark skal være helt medlem af EU i stedet for det nuværende fodslæbende "B-medlemskab" på nedsat kontingent og med manglende indflydelse.

De mener, at årsagen til politikernes manglende lyst til at tage EU-diskussionen op, er, at de er bange for folkets dom. Og det skuffer dem.

***

Svenskerne er blevet gladere for EU

Den svenske opbakning til EU er på sit højeste, siden Sverige blev medlem af unionen i 1995. Årsagen er blandt andet økonomi og fødevarepriser.

EU-modstanden på den anden side af Øresund er på sit laveste, siden Sverige midt i 1990'erne trådte ind i Den Europæiske Union.

Det viser en ny stor undersøgelse.

Godt nok er knap en tredjedel af svenskerne stadig negativt stemt over for EU. Men 31 procent er den laveste andel EU-skeptiske svenskere, der nogensinde er registreret.

Priser og miljø ændrer holdning
43 procent er positive over for EU, og det er en tendens, som også andre undersøgelser om samme emne har kunnet spore.

Professor Sören Holmberg fra universitetet i Gøteborg, som står bag undersøgelsen, mener, at svenskerne er blevet mere EU-venlige på grund af ting som fødevarepriser, økonomi og miljøspørgsmål.

***

Friday, April 20, 2007

Slutspurt i Frankrigs valgkamp

I Frankrig har præsidentkandidaterne holdt deres sidste valgmøder inden første runde af præsidentvalget på søndag.

Mindst en tredjedel af vælgerne har endnu ikke besluttet sig til, hvem de vil stemme på. Derfor er der stadig stor usikkerhed om, hvilke to kandidater der klarer sig videre til den afgørende runde.

Den seneste meningsmåling viser, at højrefløjens Nicolas Sarkozy stadig er i spidsen med 29 procent af stemmerne mod socialisten Segolene Royals 25 procent.

Midterpolitikeren Francois Bayrou er faldet lidt tilbage til 15 procent, mens den yderste højrefløjs kandidat Jean-Marie Le Pen samler omkring 13 procent af stemmerne.

Anden runde af præsidentvalget ventes at finde sted 6. maj.

***

Tuesday, April 17, 2007

Hver anden finske minister er kvinde

12 ud af 20 ministre i den nye finske regering bliver kvinder. Torsdag bliver regeringen formelt udpeget af præsident Tarja Halonen, som er Finlands første kvindelige statsoverhoved.

Premierminister Matti Vanhanen sagde ved offentliggørelsen af hans nye ministerliste, at han vil have en regering, som respekterer kønnenes ligestilling, og nu får han altså et ministerkabinet, hvor 60 procent udgøres af kvinder.

Tunge poster til mænd
De tunge poster i finans-, forsvars-, og Udenrigsministeriet bliver dog besat af mænd.

- Det ligner en verdensrekord. Nogle regeringer har været fifty-fifty mellem mænd og kvinder, men 60 procent kvinder i en regering er i internationalt perspektiv meget højt, siger Jaana Kuussipalo, der er politisk analytiker ved universitetet i Tampere.

I Finlands parlament er 42 procent af medlemmerne kvinder efter valget i marts. Det fandt sted 100 år efter, at Finland som det første land i verden tillod kvindenavne på stemmesedlen

***

Labels:

Helsingfors runder en million indbyggere

Den første baby, der fødes i Helsingfors onsdag, bliver den finske hovedstads indbygger nummer én million.

Onsdag runder den finske hovedstad, Helsingfors, én million indbyggere.

Ganske vist er folketællingen i hovedstadsregionen ikke helt så præcis, at den kan fastslå, at det sker onsdag, men det betyder mindre.

Byens politikere har besluttet, at onsdag den 18. maj er dagen, så sådan er det.

Det betyder, at det første barn, der fødes onsdag, får æren af at blive indbygger nummer én million.

I løbet af barnets første døgn på Jorden får det fint besøg fra rådhuset i form af cheferne for fire af kommunens direktorater.

***

Labels: , ,

Sunday, April 15, 2007

Ny finsk regering - Matti Vanhanen bliver

Finland får nye regering. Efter valget i sidste måned er regeringsforhandlingerne endt med en aftale om at danne en fireparti-regering.

Den består af Centerpartiet, det konservative Samlingspartiet, De Grønne og Svensk Folkeparti, der repræsenterer Finlands svensk-talende mindretal.

Regeringsdannelsen betyder et ryk til højre: Centerpartiets Matti Vanhanen fortsætter på statsministerposten, men den tidligere regeringspartner, Social-demokratiet er gået i oppositioion.

Den nye regerings andet store parti bliver derfor det konservative Samlingapartiet.

***

Labels: ,

Det lidende Frankrig


Republikkens tilstand. Det franske samfund er »revolutionært på det individuelle plan og konservativt på det kollektive«. Alle råber op om nødvendigheden af dybtgående forandring – og ethvert reformforsøg drukner i protester.

Monday, April 09, 2007

Miniatureland


Enevælde. Køerne på gaden i hovedstaden er ikke længere kvæg, men biler. Fra sin kolde og fugtige middelalderborg på klippen oven over hovedstaden regerer fyrsten dog stadig Liechtenstein som i de gode, gamle dage. Læs hele artiklen i Weekendavisen her.

***